Næste udsendelse: 23:10 Grøn, Grønnere, Bornholm - Kan jeg egentlig gøre noget? (G)

TV i dag

  • 22:15Sprogblomster (G)Gæt med om bornholmske ord. Se med, når Joakim Lind Tranberg endnu en gang forsøger at holde panelet i kort snor.
  • 23:10Grøn, Grønnere, Bornholm - Kan jeg egentlig gøre noget? (G)Det er let at blive fuldstændig rundtosset, hvis man begynder at lytte til alle de råd og formaninger, der efterhånden suser om ørene på os for at gøre os mere klimavenlige. For hvad er egentlig op og ned i det hele? Kan det passe at de røde bøffer er meget værre end benzinbilen, og når vi nu bor på Bright Green Island, har politikerne så ikke allerede løst det meste af problemet? Dét og meget mere bliver vi klogere på i selskab med to bornholmske test-familier og en ekspert i programserien Grøn, Grønnere, Bornholm.
  • 23:35Silles Hus - dekorativ brændestabel (G)Indretningsarkitekten er klar med den endelige indretning af det lille badeværelse, men bliver udfordret da hun skal sætte spejlet op. Jesper Corfitzen saver brænde og stabler det dekorativt, men han er også klar med tips om stiklinger, beskæring af figenplanten og når også at montere de rigtige hjul til pallebriksen. Og så er får Sille også resultatet af den store radonmåling.
  • 00:0519.30Nyheder (G)
  • 00:20Travløb i Almindingen - Sæsonfinale - Thors Mindeløb (G)Direkte transmission fra dagens løb på verdens mindste travbane, som ligger midt i Almindingen.
  • 03:55Vild Med Dyr - Igler (G)Det bliver en bloddryppende oplevelse i AQUA i Silkeborg. Anna Louise Tranæs Didriksen skal bides af et sjældent dyr fra den danske natur. Et dyr der den dag i dag stadig bliver brugt til behandling af sår.
  • 04:30Nationalpark Thy (36:52) (G)Naturprogram fra Nationalpark Thy
  • 05:00Fra lade til landevej - Mekanik med blød hånd (8:12) (G)Den gamle Ford Taunus begynder mere og mere at ligne den bil, Ole havde i tankerne. I dette afsnit monteres flere større dele på bilen. Det sker ikke altid på den korrekte facon, men så er det godt at Ole har en blød hånd.

Det bedste drikkevand er fra Bornholm

Bornholms Energi & Forsyning har Danmarks bedste drikkevand. Vandet fra Smålyngsværket har vundet Vand Grand Prix.
Bornholms Energi & Forsyning vinder Vand Grand Prix 2019 for at have landets bedste drikkevand. Efter en spændende finale kårede et enigt dommerpanel det bornholmske vand foran en lang række andre vandselskaber.

Det oplyser Bornholms Energi og Forsyning i en pressemeddelelse.

I samarbejde med DR har vandets brancheorganisation DANVA netop afholdt Dansk Vand Grand Prix, der kårer ‘Det mest velsmagende vand i Danmark’. Til smagningen deltog de kendte sommelierer Lars Spring fra restaurant MA og Frederik Czapnik fra restaurant NIMB som dommere.

Både Lars Spring og Frederik Czapnik var meget imponerede over den høje kvalitet, de oplevede blandt de 29 vand, der kom fra hele landet. Afgørelsen var meget svær, men til sidst pegede begge sommelierer dog på samme vand, der udskilte sig en smule fra de andre ved at være lidt mere frisk i smagen. Det viste sig at være vand, tappet på Smålyngsværket på Bornholm.

- Det er sjovt at vinde denne pris. Vi har generelt godt, rent og velsmagende drikkevand på Bornholm, og det, at vi nu er kåret for at have det bedste drikkevand i Danmark, understreger igen den specielle og høje kvalitet, der er på Bornholm på fødevareområdet. Det skal vi holde fast i, og vores medarbejdere har hver dag fokus på at varetage vores ansvar, nemlig at passe på drikkevandet, så det også fremover vil være blandt det bedste i Danmark, fortæller Rasmus Sielemann Christensen, der er direktør for Bornholms Energi & Forsyning.

Danmarks bedste drikkevand kommer mere præcist fra Smålyngsværket ved Pedersker, som er Bornholms største vandværk, og som leverer vand til en stor del af Syd- og Østbornholm. Vandet hentes op fra ca. 100 meter dybe boringer i Balka/Nexø-sandstenen og er dermed det eneste drikkevand i Danmark fra denne type undergrund. Nexø- og Balka-sandstenen er de ældste geologiske aflejringer, der er oven på grundfjeldet, og vandet herfra er ca. 50 år gammelt.

Det oplyses at kåringen nu skal fejres med et glas vand og et stykke kage. Måske vandbakkelser.

Aktuelle programmer på Play