FM 2017: Så er der citronmåner til politiet

De to vagabonder "Påske" og "Pinse", som trofaste seere vil kunne huske fra sidste års Folkemøde, er tilbage. I dag var de forbi politiet med citronmåner.
Citronmåner skal der til, hvis man er politimand på Folkemødet. Det er i hvert fald de to vagabonder "Påske" og "Pinses" vurdering.

De to vagabonder var på Folkemødet sidste år for første gang, for at sælge Hus Forbi-aviser. Her kom de i et mindre klammeri med ordensmagten, som de to vagabonder mente havde stjålet to aviser og derfor skyldte 40 kroner.

Politiet efterlyste selv de skyldige betjente, og på Folkemødets sidste dag, kom to brødbetyngede betjente og betalte 20 kroner hver især.

Nu er der Folkemøde igen, og "Påske" og "Pinse" er også tilbage. Og for at komme på god fod med det danske politikorps fra starten, så har de medbragt citronmåner.

Se hvordan overdragelsen af kagerne gik i videoklippet herover.