KB: Uddybning af Nørrekås Lystbådehavn

Kommunalbestyrelsen afsatte her til aften 175.000 kr. til opmåling og uddybning af Nørrekås Lystbådehavn.
I den kommunale sagsfremstilling lyder det:

- Der opleves store problemer med tilsanding af havnebassinerne i Nørrekås Lystbådehavn. Den manglende vanddybde har det seneste år resulteret i flere påsejlinger af sten og betonankre i havnen. Tilsandingen omkring bro S har desuden betydet, at det stort set ikke er muligt at udnytte og tildele bådpladser ved denne bro.

Problemer med at anløbe bro S betyder også, at kommunen mister havnepenge og samtidig er der i Nørrekås Lystbådehavn mere end 20 både på venteliste til en fast plads i havnen.

- Derfor er det også økonomisk en god idé, at vi investerer i havnen, løde det fra borgmester Winni Grosbøll (A).

Kommunalbestyrelsen vedtog at afsætte 175.000 kr. til opmåling og uddybning af Nørrekås Lystbådehavn. Samtidig vil man også forsøge, at søge tilskud fra EU, m.v., hvor dette er muligt og ikke allerede sket.