FV19: Riis vil have klimaet på dagsorden

Klimaet er højeste prioritet for Enhedslistens bornholmske spidskandidat, Morten Riis. Han så desuden gerne at det kommende folketingsvalg var blevet slået sammen med EP-valget i maj.
Klimapolitikken står øverst på listen over emner for Enhedslistens folketingskandidat, Morten Riis, inden valget der afholdes den 5.juni.

- Jeg håber, vi får en ambitiøs klimastrategi for landet her, for det er en indsats, vi har brug for blive opprioriteret geveldigt, siger Morten Riis.

Riis, der på nuværende tidspunkt sidder i kommunalbestyrelsen, så gerne at statsminister, Lars Løkke Rasmussen, havde udskrevet valget tidligere, så det kunne være afholdt med det kommende Europaparlamentsvalg den 26.maj.

- Både fordi, at vi nu er afsted, men også fordi det havde sparet vores kommune nogle millioner kroner, siger han.

Du kan se mere til Morten Riis og de øvrige spidskandidater til folketingsvalget i Nyhederne 19.30.