Bornholms ældste løb holder flyttedag

Fredensborgløbet bliver flyttet, da de falder sammen med Royal Run. Den nye dato bliver 19. maj.
Fredensborgløbet, som i følge Viking Atletik er øens ældste motionsløb, holder flyttedag. Tidligere blev det afviklet 2. pinsedag, men her løbes der i år Royal Run. Derfor flytter Viking Atletik nu Fredensborg løbet, således at løbeskoene allerede skal snøres den 19. maj.

Viking Atletik skriver følgende om løbet:

Der bydes igen i år på en smuk og meget hurtig 5 km. rute. Start og mål ved Fredensborg Badehotel og ruten foregår med en halvdel på Galløkken og den anden halvdel i Onsbæk Plantage. Også et børneløb er det, det er på 2,5 km.

Skal man til royal run, så kan løbet ses som en forsmag, da Fredensborgløbet er i samme område og på mange af de samme stier.