FV19: Brandt ærgrer sig over, at partiet lukker

Klaus Riskær Pedersen lukkede for noget tid siden sit parti i TV 2's valgudsendelse. Det ærgrer den lokale kandidat.
Brian Schou Brandt, den bornholmske kandidat for Klaus Riskær Pedersen, er ked af at Klaus Riskær Pedersen her til aften lukkede partiet Klaus Riskær Pedersen midt i TV 2's valgudsendelse.

- Det er jeg selvfølgelig ked af, men jeg vil også sige, at jeg håber, at nogen kan tage faklen op. Der er folk i partiet, der har kapaciteten til at fortsætte under et andet navn, siger Brian Schou Brandt.

Brian Schou Brandt vil dog gerne fortsætte i politik.

- Jeg er ikke færdig med politik, så nu må jeg se, hvilke partier, der harmonerer med mine holdninger, siger han.