Magnus Cort tager den med ro de næste fire dage

Den brækkede lillefinger er til stor gene for Magnus Cort, og for at skåne fingeren kører han bagerst i feltet.
De næste dage på touren kommer til at foregå i den såkaldte "grupetto," bagerst i feltet.

- Planen er, at jeg kører i gruppettoen hver dag indtil hviledagen. Der gør vi så status, siger Magnus Cort.

Hviledagen er på tirsdag, og derfor venter der fire dage i den tunge ende.

Lillefingeren generer især Astana rytteren på nedkørslerne, hvor han bruger fingeren til at bremse med.

- Jeg sidder lidt skævt på cyklen, og derfor er det fint at passe lidt på mig selv. Nu skal jeg lige igennem denne uge, og så håber jeg, det bliver bedre i anden og tredje uge, siger Magnus Cort.