Hestebønneboom er stoppet - pånær ét sted

Sidste år dyrkede bornholmske landmænd hestebønner på sammenlagt 1.100 hektar jord. I år er det tal nede på 660 hektar.
Der er mange goder ved hestebønner. Især én står ud for landmand Lars-Ole Hjorth-Larsen.

- De producerer selv deres kvælstof. Man skal ikke købe dyr handelsgødning og sprede det på sine marker. Det klarer planten helt selv.

De bornholmske landmænd bruger bønnerne som proteinkilde i foder til grise. Førhen har man importeret soyabønner fra Sydamerika, men de seneste år har landmændene skruet op for dyrkningen af den bæredygtige bælgplante. I år går det dog den anden vej.

Lars-Ole Hjorth-Larsen har næsten halveret arealet til hestebønner fra sidste år. Der havde han 72 hektar med hestebønner. Nu er det nede på 38 hektar.

Årsagen finder man, hvis man husker tilbage til sommeren 2018.

- De tåler ikke tørke. Så det var suverænt vores dårligste afgrøde sidste år, siger han.

Han er langt fra den eneste bornholmske landmand, der har valgt bælgplanten fra i år.

Ifølge Bornholms Landbrug & Fødevarer er der nu 660 hektar jord, hvor der bliver dyrket hestebønner. Sidste år var der 1.100 hektar.

Ved Østermarie lader landmand Karsten Westh sig ikke skræmme af et dårligt høstår. Han har sågar valgt at dyrke endnu mere i år. Han er gået fra 130 til 180 hektar jord.

- Den giver nogle andre jordbakterier, som giver en sundere sædskifte til næste år. Der er mange ting i der, som du ikke bliver direkte aflønnet af, men det er en fremtidssikring.

I år ser høsten af hestebønner dog ud til at blive meget bedre, end den var i 2018.

- Det, vi tabte sidste år, kan vi måske få flere gange igen i år, siger Karsten Westh.