Natfærgen forsinket igen torsdag morgen

Natfærgen fra Køge ankommer til Rønne 50 minutter senere end planlagt torsdag morgen.
Igen til morgen er natfærgen fra Køge forsinket i sin ankomst til Rønne. Færgen Hammershus anløber ikke klokken 6 som planlagt, men med 50 minutters forsinkelse.

Det oplyser Bornholmslinjen.

Da natfærgen medbringer både dagligvarer, pakketransporter og aviser, så skal man være indstillet på, at disse ting kommer ud på øen senere end ellers i dag.

Da den gamle operatør, "Færgen", sejlede på ruten mellem Køge og Bornholm for et år siden, var der forsinkelser på natfærgen, stort set dagligt. Dengang var forklaringen, at der om sommeren var så store mængder gods, at man ikke kunne nå at laste skibet, så det kunne komme afsted rettidigt.