Etape 19: Dobbelt op for både Holm og Mustafa

Både Anna Holm og svenske Mustafa Mohamed gentog deres etapesejre fra i går, da turen i dag var nået til sandet og Dueodde.
Lidt under 20 minutter. Det var hvad den svenske løber, Mustafa Mohamed skulle bruge på at gøre kål på den teknisk svære etape-rute ved Dueodde. Han strøg gennem sand, sti og slutstreg hurtigere end de fleste svenskere vil kunne afsynge samtlige vers af 'Du gamla, du fria'.

Igen i dag var der også konkurrencedygtig modstand fra de høje fjelde mod nord. Norske Anders Nøstdahl Gløersen kom som i går ind på en 2.plads. I dag var han 32 sekunder efter Mohamed.

Også hos kvinderne var der dobbelt op på etapesejr. Anna Holm så stort på at underlaget var skiftet ud med løst sand til i dag. Holm strøg igennem som klart bedste kvindelige løber i dag i tiden 22 minutter og 19 sekunder. Det var lidt over halvandet minut hurtigere end næsthurtigste kvinde, Louise Laursen, ligeledes med dansk pas.

Top 5 blev hos kvinderne:

1. Anna Holm DEN 22:19
2. Louise Laursen DEN 24:05
3. Susanne Hahn GER 24:05
4. Charlotte Karlsson SWE 24:23
5. Jessica Gunnarsson 24:28

Top 5 blev hos mændene:

1. Mustafa Mohamed SWE:19:57
2. Anders Nøstdahl Gløersen NOR 20:29
3. Malthe Nielsen DEN 21:16
4. Øystein Mørk NOR 21:17
5. Mark Olsen DEN 21:27