Tiltalt i stor narkosag for retten i næste uge

Den 39-årige, der i foråret blev fundet i besiddelse af 5,8 kilo amfetamin og 4.300 ecstasy-piller, skal for retten i næste uge.
Tirsdag i næste uge, skal den hovedtiltalte i den største beslaglæggelse af narkotika på Bornholm nogensinde, for retten.

Sagen ved Retten på Bornholm kører som en tilståelsessag, da den 39-årige tiltalte mand, har tilstået at være i besiddelse af stofferne.

Bornholms Politi har efterforsket sagen efter tip fra offentligheden siden februar i år. Og i maj måned beslaglagde man 5,8 kilo amfetamin og 4.300 ecstasy-piller på to forskellige adresser.

Den 39-årige er desuden tiltalt for flere gange at have været i besiddelse af mindre mængder stoffer, og for at have kørt bil under påvirkning af narkotika.

Der har tidligere været store narkosager på Bornholm, hvor der har været store mængder af stoffer involveret. Men disse mængder er basseret på skøn i forbindelse med efterforskning. Ikke på en egentlig beslaglæggelse, som det er tilfældet i den verserende sag.

Fundet skønnes at have en værdi af cirka to millioner kroner, hvis det blev sat til salg på gadeplan.

TV 2/Bornholm har fået oplyst, at der sidder flere fængslede i sagen, som Bornholms Politi som nævnt har efterforsket siden februar måned.

Bornholms Politi valgte i forrige at offentliggøre den store beslaglæggelse. I forbindelse med offentliggørelsen af narkofangsten har politiet oplyst, at den verserende sag blandt andet er banderelateret med tråde til bander ovrefra, og at det knivstikkeri, der fandt sted i Rønne i forrige uge, også er relateret.