Syv kørte for stærkt i Nyker

Politiet var ude med fotovognen igen torsdag. Syv blev blitzet i Nyker og én står til klip i kørekortet.
Torsdag blev syv bilister målt til at køre for stærkt på Nyker Hovedgade i Nyker. Den automatiske trafikkontrol målte højeste hastighed til 72 km/t indenfor tættere bebygget område, hvor hastighedszonen er 50 km/t.

Den ene bilist står til et klip i kørekortet, fremgår det af politiets døgnrapport.