Sidste etape i Danmark Rundt

BHS-Almeborg Bornholm skal sammen med de øvrige ryttere ud på en 165,6 kilometer lang rute fra Roskilde til Frederiksberg.
Sidste etape har start på Stændertorvet i Roskilde med den imponerende Roskilde Domkirke som kulisse. Den afsluttende rundstrækning er på 6,75 kilometer med Valby Bakke som værste udfordring. Der sluttes af med 10 omgange, og der er som altid på Frederiksberg Allé lagt op til en flot og festlig finale på PostNord Danmark Rundt.

Starten går klokken 12.15 og så køres der følgende rute:
Roskilde-Kornerup-Kattinge-Roskilde-Himmelev-Store Valby-Hove-Veksø-Søsum-Ganløse-Buresø-Slangerup-Lystrup-Bastrup Sø-Værløse-Ballerup-Islev-Frederiksberg.

Første målpassage af de 10 omgange på Frederiksberg Allé forventes at være omkring klokken 14.45. Forventet opløb klokken 16.15.

Bedste BHS-Almeborg Bornholm-rytter før dagens afsluttende etape er Christoffer Lisson, der samlet ligger nummer 9.